Formandsberetning 2022.

Referat af 20. ordinære generalforsamling for grundejerforeningen 
Thorup Strand Øst. 
Mødet blev afholdt på Klim Strand Camping den 16. april 2022. 
Bestyrelsen deltog fuldtalligt og på mødet deltog 75 medlemmer. 

1. Første punkt på dagsordenen var valg af dirigent. Her blev valgt Otto Kjær Larsen 
(Tyttebærstien 31), der indledte med at konstatere at generalforsamlingen var lovligt 
indkaldt.

2. Derefter overgik ordet til formandens beretning, hvor bestyrelsesformand Hans Gro 
Hansen startede med at byde alle velkommen – med en særlig velkomst til nye 
medlemmer. Bestyrelsen inkl. suppleanter præsenterede sig kort inden Hans overgik til 
beretningen, der er vedlagt særskilt. 
Maren-Lis Styrbæk (Blåbærstien 22) havde en kommentar til beretningen i forbindelse med 
grøfternes vedligehold. Maskinerne kører på hendes grund, hvilket kan undgås, hvis der 
tilføjes jord på den rørlagte grøft, så maskinerne kan køre der. 
Hans Gro Hansen bemærkede, at bestyrelsen ikke havde fået gjort noget ved henvendelsen 
tidligere, men den nye bestyrelse vil, efter konstitueringen, se på sagen. 
Beretningen blev enstemmigt godkendt af forsamlingen. 

3. Kasserer Niels Jørgen Madsen forelagde og gennemgik foreningens regnskab. Siden sidst 
har der været 15 ejerskifter. 225 har betalt kontingent. Niels Jørgen bemærkede, at vejene 
var blevet dyrere end budgetteret, der bl.a. skyldes konkurs af den tidligere entreprenør. 
Fremover vil vejene blive høvlet 6 gange årligt. 
Foreningen havde uventet modtaget 45.000,- fra et advokatfirma. Pengene var oprindeligt 
hensat til tilskødningen af foreningens fællesarealer. Det tilkomne beløb gav et samlet 
overskud på 26.000 kr. i foreningens regnskab. 
Poul Bechgaard Andersen (Blåbærstien 98) spurgte om det er rigtigt, at 
grundejerforeningen stadig ikke ejer fællesarealerne? Og om det tilkomne beløb på 45.000 
kr. ikke burde reserveres til tilskødningen af fællesarealerne? 
Niels Jørgen Madsen svarede, at man gennem tiden flere gange havde prøvet at få 
tilskødningen på plads. I forbindelse med udstykningen af sommerhusområdet (1970’erne) 
med udlægning af vejnet m.m. havde nogle lodsejere midler til gode, hvor andre skulle af 
med penge. Den fordeling har ikke alle grundejere ville acceptere, hvorfor tilskødningen af 
fællesarealerne ikke alle steder er faldet på plads. I deklarationen står der dog at de 
pågældende områder ikke må sælges og skal henlægge ubebygget. Derfor har det i praksis 
ikke betydning for grundejerforeningen og for fællesskabets brug af arealerne. Niels Jørgen 
Madsen oplyste, at vi ikke ved hvor mange midler, der evt. skal bruges til af få 
tilskødningen på plads. Måske kan det gøres gratis? Bestyrelsen vil forsøge at tage sagen 
op igen og se om der kan opnås enighed – og sagen langt om længe kan landes. 
Regnskabet blev efterfølgende godkendt med klapsalver. 
Dernæst gennemgik Niels Jørgen Madsen budgettet – og indledte med at konstatere at 
generalforsamlingen bliver dyrere end forventet, da de nye ejere af Klim Strand Camping 
har sat prisen op. 
Bestyrelsen foreslog at kontingentet fastholdes uændret. 
Esben Hokser Olesen (Revlingestien 53) spurgte om det er med i budgettet at vejene (jf. 
formandens beretning) fremover skrabes 6 gange. Det bekræftede næstformand Torben 
Hansen, bestyrelsen. 

4. Meddelelse af decharge til bestyrelsen blev godkendt. 

5. Der var ingen indkomne forslag til generalforsamlingen. 

6. Budgettet blev gennemgået under punkt 3. 

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg var Niels Jørgen Madsen (Blåbærstien), Hans Gro 
Hansen (Tyttebærstien) samt Niels Dahlin Lisborg (Revlingestien). Hans Gro Hansen 
ønskede at takke af efter mange år som formand og ønskede ikke genvalg. 
Niels Jørgen Madsen og Niels Dahlin Lisborg blev genvalgt. 
Peter Møller Nielsen (Tyttebærstien) blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen. 
Afgående formand Hans Gro Hansen blev takket for sin mangeårige indsats for 
grundejerforeningen og fik overrakt et par flasker vin i gave. 

8. Valg af suppleanter. Ane M. Thomsen (Blåbærstien) blev genvalgt som suppleant og på 
opfordring modtag Tina Harter (Blåbærstien) også valg. Tina Harter erstatter Peter Møller 
Nielsen. 

9. Eventuelt. 
Peter Busch (Revlingestien 29) opfordrede til at man til kommende generalforsamlinger 
sørger for bedre lyd. Eventuelt kunne bestyrelsen også udsende formandens beretning på 
forhånd. 
Generalforsamlingen blev afsluttet med øl/vand og et stykke brød. 
Scroll til toppen